Jeg har lavet 2 nye symboler der skal symbolisere mine gode og dårlige sider. som vil kunne ses, når jeg har noget personligt at fortælle.


Dette er Boriam der snakker, den onde mig, den egoistiske mig, den selv fokusererende mig. Jeg må  indrømme, at jeg i de sidste 14 dages tid, er begyndt at hade mig selv lidt. Dette kan ikke symboliseres bedre end Boriam Blackbone Himself. Kendt fra Rpg. Dem der via RPG har oplevet Boriam, ved at han er en smule dyster, også har jeg også talt pænt om denne karakter. Jeg ved ikke hvad der sker med mig. Jeg er utilgivelig i tiden. Jeg er direkte ond nogen gange. Jeg har ingen anelse omkring hvem der læser med, men det rager mig sådan en fucking Half-orc kinda attitude way. Jeg har været en røv i dag. Og det hader jeg mig selv for. Forskellen mellem Boriam og mig er at Boriam kan lide at være ond. det kan jeg ikke. Jeg har ingen intentioner om at såre nogen. Men alligevel sørger jeg for at gøre dette. Hvorfor? Spørg Boriam i mig. Men når det er sagt.


Kommer den person jeg er frem. Jeg ønsker ikke at være sådan, jeg lever efter at være som en anden karakter, Johan Galahare, en noble paladin der ofrer alt for andre, og tænker mindre om sig i forhold til andre. Dette er mig, dette SKAL være mig. Problemet er bare at jeg nogen gange finder en Boriam i mig, men når det sker, ja så er tilgivelse i mig selv svær. Jeg ved jeg er et menneske, og jeg laver fejl. Men jeg kan ikke tilgive mig selv for det. Jeg skal være perfekt. Sådan har jeg lagt det op for mig selv. Og sådan skal det være. Jeg er ikke mig selv i tiden, jeg finder både en Boriam og en Johan i mig.


På arbejdet er jeg hele 3 andre personligheder som også er fra RPG, Kahranko Ironfist, Garth Silverspoon og Elrok Spellweaver. Alle disse med hver deres unikke personligehder. Kahranko (En stolt, kriger dværg) dette er håndværkeren i mig, den person der aldrig giver op, er pisse stædig og ikke kan slippe sin stolthed, den ser man typisk i rygeskuret eller når jeg arbejder. Garth Silverspoon (En sjov, skummel tyv) misforstå det ikke, jeg er trosalt mere paladin end jeg er tyv, kunne aldrig finde på at lyve eller stjæle, men det er mere personligheden bag ham, altid skør, og altid klar på det sjove, igen kommer han frem i rygeskuret og dukker op når jeg har det bedst. Elrok Spellweaver (en troldmand, med masser af visdom) denne personlighed tager jeg mig selv i at vise, når jeg skal være klog, have overblik og fortælle andre hvordan de skal se livet på.

Han er klog og slet ikke dum, dette er også en del af mig. For er der en ting jeg ved. Så er det at jeg slet ikke er dum, jeg er intellektuel, der er der ingen tvivl. Jeg har aldrig været i tvivl hvor dygtig jeg er, eller hvor klog jeg er. Det er bare denne Boriam der trykker mig, og Johan der kæmper mod ham. Personlighederne i mig kan ikke beskrives meget bedre. Dem der har spillet RPG, de ved hvad de forskellige folk er. Og alle dem, de er mig. Der er bare EN jeg ikke kan styre. Boriam. Resten dem finder jeg frem efter behov.Ja dette blev en af de mere seriøse blogge. Der var også en grund til det. Men det er igen blevet sent. Og jeg skal tidligt op. Så jeg må finde sengen.


Skat, jeg elsker dig så meget. Ord kan slet ikke beskrive det.